Sikkerhed i køkkenet

Nu ved jeg ikke hvor meget du går op i sikkerhed og jeg aner ikke hvor meget du går op i sikkerhed i noget som et køkken, men det kan være mere vigtigt end de fleste tror.. Nu arbejder jeg til dagligt i et stort industrikøkken, hvor vi har mange store køkkenmaskiner til at klare en del af arbejdet for os, ligesom det er en god ide at have respekt for et stort gaskomfur.

Vi bruger bl.a. godkende sikkerhedssko når vi er på vagt, her nogle med skridsikkert underlag og hård front, så man ikke ødelægger foden hvis noget tabes ned på den eller hvis man kører den over med noget. Vi har haft et par ulykker i køkkenet tidligere, den ene gik ud på at en kollega gled i en tabt pakke smør, og slog hul i hovedet. At skæbnen ville det skulle være smør var en smule tragikomisk, men det store hul min kollega fik i hovedet var bestemt ikke sjovt. Hun er dog tilbage på pinden igen i dag, efter hun måtte lægge sig syg i næsten 1 mdr.

Hvordan er det så i forhold til derhjemme? Der kan det også være vigtigt, især hvis du har et stort køkken med hårdt gulv. Her kan jeg som minimum anbefale et par gode træsko, til indendørsbrug. Sådan nogle er jeg selv fan og flittig bruger af. De giver en god holdning og skulle kniven smutte ud af hånden og ned på foden, så er det et stykke træ og ikke din fod det rammer. En dejlig løsning hvis man gerne vil passe godt på sig selv. Beskyttelsesbriller osv er dog ikke noget jeg nødvendigvis vil anbefale, det kan også gå hen og blive for voldsomt, dog er det altid en god ide at have et vædet viskestykke klar hvis du vil lave en gang hjemmelavet friture i en gryde. Der kan meget hurtigt og meget nemt gå ild i den slags, især hvis du bruger et gaskomfur, hvor det kan blive meget varmt meget hurtigt!

For at runde pænt af, vil jeg sige at sikkerhed er vigtigt, men at det ikke er alt. Det er vigtigst med fokus på de ti professionelle køkkener, her tænker jeg på et industrikøkken hvor der laves store mængder mad, eller på et udendør køkken hvor man arbejder med gas eller ild. Der skal ikke meget til før det går galt, men der skal heller ikke meget til for at forebygge!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *